Så længe bør du holde en medarbejderundersøgelse åben – og sådan får du svarprocenten op
Så længe bør du holde en medarbejderundersøgelse åben – og sådan får du svarprocenten op
Når kun 40 % har svaret – og du stadig mangler resten
Du sender en medarbejderundersøgelse ud. Du har brugt tid på at lave de helt rigtige spørgsmål, fået designet noget pænt og trykket ‘send’. Måske svarer 40 % det første døgn. Det føles både lovende og lidt nervepirrende. Og så… sker der ikke så meget mere efter det.
Uden svar, ingen indsigter. Og uden indsigter, ingen forbedringer.
Som HR-ansvarlig eller ejerleder har du sikkert prøvet det før: En lav svarprocent kan gøre det umuligt at konkludere noget meningsfuldt, særligt hvis teamet er lille. Du kan ikke bruge data til at træffe beslutninger, og medarbejderne føler måske, at deres input ikke tæller alligevel. Det er frustrerende for alle.
Så hvad gør du?
Sådan fordeler svarene sig – og derfor skal du holde undersøgelsen åben i 10-14 dage
De fleste svar i en undersøgelse kommer hurtigt. Faktisk typisk sådan her:
- 40 % svarer ved første udsendelse
- 20 % svarer efter første reminder
- Yderligere 20-30 % kan komme med anden reminder og lidt teknisk nudging
Derfor bør din undersøgelse være åben i 10-14 dage.
Kortere tid, og du mister vigtige input. Længere tid, og du risikerer, at folk glemmer det – eller udsætter det endnu mere, og du kommer aldrig videre end til at indsamle feedbacken.
Men tiden alene gør det ikke.
Teknik + tillid = højere svarprocent
At få høj svarprocent handler ikke kun om teknik – det handler mindst lige så meget om tillid. Her er begge sider:
- Det tekniske: Nudging og timing
Brug automatiske remindere – de virker
Sørg for, at spørgeskemaet fungerer på mobil (det er her, de fleste svarer)
Undgå at sende mails på et ubelejligt tidspunkt – og prøv fx tirsdag morgen eller onsdag formiddag, hvor folk har tid og lyst til at svare - Det relationelle: Anonymitet og mening
Mange medarbejdere spørger sig selv:- Er det virkelig anonymt?
- Hvad bliver mine svar brugt til?
- Kommer der overhovedet noget ud af det eller er det bare spild af tid?
Hvis de ikke kender svarene – eller har en negativ erfaring fra sidst – falder deres motivation.
Lederens rolle: Walk the talk
Det gør en verden til forskel, når ledelsen:
- Taler højt om undersøgelsen – både før og efter
- Gør det klart, at træerne ikke vokser ind i himlen, men at input bliver taget seriøst
- Viser tidligere resultater og de konkrete ændringer, de førte til
Sådan bygger du tillid. Og tillid skaber i dette tilfælde flere svar på din undersøgelse 🙂
Værsgo, her er tjeklisten til næste undersøgelse
- Fortæl medarbejderne, hvorfor undersøgelsen er vigtig
- Gør det tydeligt, hvordan anonymitet håndteres
- Brug 2-3 remindere – med mellemrum
- Optimér til mobil
- Del resultaterne bagefter – og fortæl hvad I vil gøre med dem
Læse også vores artikel om, hvordan du laver en god medarbejderundersøgelse, hvor vi dykker ned i spørgsmålstyper og måling af trivsel.
Skal du bruge en hånd?
Hvis du vil have hjælp til at planlægge, designe og gennemføre din næste undersøgelse – med høj svarprocent og valide resultater – så kontakt os endelig. Vi hjælper med både teknik og indhold og har en platform klar til at gøre det nemt for dig.
