Lav En Kursusevaluering – På Den Rigtige Måde

Det er ikke kun dine undervisere, som skal evalueres i slutningen af et kursus: Det er også kurset i sig selv. Herunder er 4 enkle måder, hvorpå du kan gennemføre en evaluering af kursus, sådan du forbedrer indholdet, rette op på dårlige oplevelser og tage dit kursus til det næste niveau.

Sådan evaluerer du dit kursus

Du har netop lavet et kursus. Du har lavet indholdet, som du planlægger at undervise kursisterne i. Du har lavet processen, forfinet din præsentation og øvet dig foran spejlet. Du har fortalt din leder, hvordan det er gået – du har en god mavefornemmelse, men din leder (og måske dig selv) vil egentligt gerne kunne dokumentere det.

Derfor er der stadig en enkelt ting, som du mangler at gøre – især, hvis du regner med at gentage kurset. Du skal derfor, hvis du ikke allerede gør det, sikre dig optimal evaluering af dit kursus, sådan du kan lave de nødvendige rettelser for de fremtidige kursister.

Herunder vil vi fortælle om:

Fordelene ved kursusevaluering

Sådan kan du evaluere dit kursus

Skabelon til kursusevaluering

Fordelene Ved At Evaluere Dit Kursus

Dengang du udarbejdede dit undervisningsmateriale havde du helt sikkert en intern proces for, hvilket materiale, som var godt nok til at være en del af dit kursus.

Uanset om det involverer, at du omskriver eksisterende materiale, tilpasser materiale til at stemme overens med kursets mål eller tilføjer din egen vinkel til generisk, indkøbt indhold, så vil du (eller dine instruktører) helt sikkert bruge mange timer på at få materialet til at være helt perfekt.

 Så, hvorfor skulle man så gå igennem alt indholdet igen, siden du allerede har formidlet materialet og kursisterne er gået hjem?

Der er flere årsager til, at du skal evaluere på dit kursus, når det er ovre:

 Du har helt sikkert overset mange ting. Det er svært at formidle en stor mængde information og viden, og ligesom det er svært at finde stavefejl i sin egen tekst, så har du flere blinde vinkler på dit eget kursus – hensigten er rigtigt fin, men vinklen passer måske ikke til målgruppen. (Det er derfor at alle aviser har redaktører og forfattere i to forskellige rum).

Undervisere bør, per definition, vide mere end hvad de underviste ved, hvilket gør det rigtigt svært for underviseren at sørge for, at niveauet hverken er for høj eller for højt.

Enkelte dele af dit indhold kan se let ud for det trænede øje, men vise sig at være svært at undervise i, i virkeligheden. Selv de bedste tekstforfattere kan have svært ved at formidle viden til modtageren uden at få feedback igennem en kursusevaluering.

Med ovenstående antagelser i baghovedet foreslår vi herunder 4 metoder, som kan hjælpe dig med at få optimal indsigt i dit kursus.

1. Lav Et Spørgeskema til Dit Kursus

Den mest værdifulde form for evalueringsindsigt kommer ved at spørge dine deltagere, om deres ærlige mening lige efter de har gennemført forløbet. Et spørgeskema er det perfekte værktøj til dette.

Eftersom kursisterne muligvis ikke er ret uddybende eller fokuserede, kan det være en god ide at guide dem ved at stille de rigtige kursusevalueringsspørgsmål.

Dette indebærer, at du beder dem nævne det mest og mindst brugbare, som du har lært ved kurset, om de føler, at kurset har hjulpet dem til at forstå deres læringsmål, hvor praktisk anvendelig deres nye viden er, og så videre. (Vi kommer med forslag til kursusevaluering spørgsmål i næste afsnit).

Du skal ikke kun stille spørgsmål, som målretter sig mod kurset – du skal også spørge dem om deres forventninger og overordnede præstation. Slutteligt skal du lave en generisk kommentarboks, hvor deltagerne kan skrive forslag eller kritik.

Online kursusevaluering

2. Sørg For At Underviseren Også Evaluerer

Jo kortere tidsperiode, jo mere sikker kan du være på, at ded ændringer du observerer rent faktisk er reelle. Når man arbejder med kurser eller forløb, som skal forbedre dynamikken i et hold, så kan man evaluere hver dag efter endt kursus for at demonstrere, at alle oplever fremgang. Her vil man designe en evaluering, som handler om dagens oplevelser.

Hvis du nu var holdets leder, ville du så ikke også være mere interesseret i længerevarende forbedringer? Evalueringen skal i dette tilfælde dække over flere måneder. Regelmæssige samtaler og kvantitative evalueringer går ofte hånd i hånd. Hvis man bliver spurgt ”Hvordan har du brugt dine nyerhvervede kompetencer inden for de seneste 12 uger?” så har man ikke altid er svar parat. Nogle gange skal man hjælpes på vej af en coach eller leder.

3. Lav En Lederevaluering

Herover har vi beskrevet, at dine deltagere evaluerer deres oplevelser og at underviseren skal evaluere på deltagerne. Men, for at sikre en, forhåbentlig, objektiv faktor, så giver det god mening at have en mellem leder, som evaluerer på underviserens præstation.

Igen, du skal ikke gå for meget i kvalitative detaljer – du skal bare lave en enkelt evaluering, som adresserer deltagernes læring, samt underviserens forståelse for emnet, evne til at videreformidle, engagement, osv.

4. Lav En Rapport på Baggrund Af Din Evaluering af Kurset

Sidst men ikke mindst, så skal du finde de tal, som karakteriserer dit kursus og samle dem i en let forståelig rapport eller en oversigt.

Dette inkluderer antallet af svar, evalueringsresultater og sammendrag af kommentarfelter.

Det kan være en stor fordel at sammenligne resultaterne af denne kursusevaluering med det foregående kursus eller alle kurser af denne type, eller hvis der er foretaget ændringer inden for de seneste 30 dage, så sammenlign data for denne periode med forrige periode.

Når du kan sammenligne vil du have en bedre ide om, hvad der virker og hvad der ikke gør. Det kan være, at det er bedst at holde kurserne in-house eller om formiddagen. Data lyver ikke, hvis man har gjort sit forarbejde ordentligt.

Resultater fra evaluering af kursus

Spørgsmål til Kursusevaluering – Hvad Skal Vi Spørge Om?

Når du skal i gang med en evaluering eller undersøgelse, så er første skridt at finde ud af, hvilke spørgsmål der skal svares på, og hvad formålet er. Dette er nok den mest oversete fase i forbindelse med en evaluering af et kursus.

Et tydeligt formål kan fungere som en ledestjerne, der bør vise, hvorfor evalueringen er sat i verden.

En generel skabelon til kursusevaluering kan være følgende spørgsmål:

  • Var du overordnet tilfreds med din kursusoplevelse hos os?
  • Var du tilfreds med underviseren?
  • Fik du det ud af kurset, som du havde forventet?
  • Levede kursuslokalerne op til dine forventninger?
  • Hvordan var din oplevelse af forplejningen under kurset?
  • Ville du anbefale kurset til en ven eller kollega?
  • Har du kommentarer, gode råd eller ting vi skal ændre?

Et evalueringsskema til kursusevaluering er, hvad man gør det til. Det kan være meget kortfattet, meget omfattende eller ekstremt målrettet – det kommer helt an på formålet.

2018-08-09T12:09:34+00:00

7 håndgribelige tips til bedre svar

Få e-bogen med det samme!
Få bedre svar nu!
close-link
GET FREE AUDIT