Gennemfør enkelt en trivselsundersøgelse

Gennemfør enkelt en trivsels-

undersøgelse

Generelt om tilfredshed

Gennemfør enkelt en trivselsundersøgelse

Gennemfør enkelt en trivsels-

undersøgelse.

Det korte svar

Hvornår har du sidst spurgt dine medarbejdere om, hvordan de har det? Har du et tal på, hvordan trivslen er lige nu? En trivselsundersøgelse er et rigtigt godt skridt på vejen til et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Det kan være svært at vurdere, om der er områder, hvor man som organisation kan blive bedre. Én ting er at sikre et godt fysisk arbejdsmiljø med den rette belysning, temperatur, kontorstol og kaffe med frisk mælk fremfor mælkepulver.

Straks sværere bliver det, når emnet bliver det psykiske arbejdsmiljø. Det handler i høj grad om, at trivsel er svær at definere og er et emne, som man hurtigt kommer til at beskrive med andre begreber, som også er vagt defineret, som fx ”man har det godt.”

Videnscenter for Arbejdsmiljø har skrevet en definition:

Trivsel på arbejdet er, når vi oplever velvære og balance mellem de krav, vi stilles over for, og vores behov, kompetencer og ressourcer”.

Det betyder, at ”have det godt på arbejdet” er et resultat af, at den enkelte medarbejder er i flow: Der er en sammenhæng mellem de udfordringer og opgaver som man får, og de ressourcer (tid og kompetencer) som er til rådighed.

Trives medarbejderne, så fortæller det, at ledelse, sociale relationer, arbejdsvilkår og medarbejderens egne ønsker, behov og de krav og muligheder, som jobbet tilbyder.

Få feedback fra dine kunder. Prøv det uden kreditkort.

OPRET BRUGER

6 områder, som påvirker medarbejdernes trivsel

Selvom alle mennesker er forskellige, så er der alligevel nogle generelle tendenser, som skaber et godt arbejdsmiljø. De seks områder har det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kaldt for ’De Seks Guldkorn’ og handler om:

  • Indflydelse på eget arbejde ift. arbejdstid, indhold, kolleger og redskaber

  • Mening i arbejdet – værdier og meningen med produktet

  • Forudsigelighed – at være bekendt med fremtiden

  • Social støtte – både praktisk og psykisk efter behov

  • Belønning – retfærdig løn, påskønnelse og karrieremuligheder

  • Krav – kravene arbejdstempo og -mængde matcher medarbejderen

Hvordan laver man en trivselsundersøgelse

Der er mange måder at gennemføre en trivelsesmåling. Man kan bruge et spørgeskema, hvor medarbejderen skal svare på en række spørgsmål, men man kan også bruge dialogmetoden, hvor man kortlægger trivsel, årsager og handlinger.

  • Man beskytter den enkelte igennem anonymitet og derfor kan du kortlægge følsomme områder, såsom mobning eller konflikter.

  • Man får repræsentative svar igennem høj svarprocent

  • Man kan finde tendenser i sine besvarelser

  • Alle får et talerør for deres psykiske arbejdsmiljø

  • Det er omkostningslet og tager ikke meget af ens arbejdstid

  • Anonymitet kan let misbruges og bruges til ukonstruktiv kritik

  • Spørgeskemaerne skal tilpasses for at det giver mening for den enkelte arbejdsplads

  • Spørgeskemaer giver ikke altid det fulde billede

  • Nogle har svært ved at læse og forstå spørgsmålene

  • Det giver et øjebliksbillede, som kan være ændret dagen efter.

  • Man skal stille de rigtige spørgsmål for at få de rigtige svar

Hvordan ved du om din trivselsmåling er god?

Alle virksomheder er forskellige og derfor kan man ikke altid sammenligne 1 til 1. Der er dog stadig nationale rapporter, som giver et nationalt gennemsnit, som du kan sammenligne dig selv med.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udgiver hvert andet år en rapport om arbejdsmiljø og helbred. Det seneste blev udgivet i 2018 (og kan findes her. 70 sider). Her kan man eksempelvis se, hvordan landsgennemsnittet ligger for, om medarbejdere oplever mening med deres arbejde.

Rapporten består også af en række brancheopdelinger som viser, hvilke brancher der. Eks har den største selvtillid og arbejdsglæde:

Herunder vil vi indsætte en række af de resultater, som rapporten præsenterer. Du kan enten bruge tallene til at sammenligne med dine egne resultater eller som oplysning om, hvilke brancher, der står overfor bestemte udfordringer.

Indflydelse på hvordan og hvornår man løser arbejdsopgaver

Ledelseskvalitet

Ledelseskvalitet måles bl.a. ved spørgsmål om, hvor ofte man får virksomhedens mål
forklaret i forhold til opgaver og om, hvorvidt man har tilstrækkelige beføjelser i forhold
til ansvar

Kvantitative krav og grænseløshed

Kravene kan handle om arbejdsmængde, arbejdstempo, hårde tidsfrister, tidspres ved uventede opgaver, at
skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid eller overarbejde

Konflikter mellem arbejde og privatliv

I hvor høj grad bliver ens energi og humør derhjemme påvirket af ens arbejde.

Trivselsundersøgelser er vigtige

Det er vigtigt, at man spørger sine medarbejdere om deres mening. Trivselsmålinger skal gennemføres regelmæssigt og med samme spørgeramme, så man ved, om man udvikler sin organisation – eller afvikler.

Anbefalet Læsning

Vil du godt fra start med din næste undersøgelse?

Hvad med 200 spørgsmål til kundetilfredshed, medarbejdertrivsel, evaluering af undervisning, opfølgning på arrangementer og meget mere.

.