Forretningsbetingelser
1 | Indhold og Definitioner
1.1 Nedenstående er standardvilkår og handelsbetingelserne for brug af den service der udbydes af SmartEvaluering, aftalen skal fortolkes i sin helhed og finder anvendelse når Kunden opretter en aftaleprofil på www.SmartEvaluering.dk
SmartEvaluering
Adresse: Innovatorium, Birk Centerpark 40, 2. sal, 7400 Herning, Danmark
CVR-nr.: 38078216
Tlf.: (+45) 27829005
Mail: stefan@SmartEvaluering.dk
Web: SmartEvaluering.dk
1.2 SmartEvaluering indbefatter oprettelse af virksomhedsprofil på SmartEvaluering.dk og professionel support i oprettelsen og brugen af platformen.
1.3 Der vil være telefonisk support alle hverdage, samt besvarelser af e-mails inden 24 timer.
2 | Oprettelse af aftaleprofil
2.1 Ved oprettelse af en aftaleprofil forpligtiger Kunden sig, til at afgive obligatoriske oplysninger. Disse oplysninger omhandler virksomhedens fulde navn, adresse, CVR-nr., telefonnr. og mailadresse. Herudover skal virksomheden afgive de nødvendige fakturerings informationer til internt administrativt brug.
2.3 Med mindre andet er aftalt, gælder den oprettede aftaleprofil, kun for én virksomhed.
2.4 Kunden accepterer ligeledes at, blive tilmeldt SmartEvaluerings nyhedsbrev ved oprettelse af profilen. SmartEvaluering fremsender nyhedsbrevet per e-mail, ca. 1 gang om måneden.
2.5 Kunden kan ved login på www.SmartEvaluering.dk ændre egne oplysninger, samt til enhver tid framelde sig nyhedsbrevet.
2.6 Kontaktoplysningerne på Kunden, herunder navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer, e-mail og webadresse bliver kun forevist på hjemmesiden for alle registrerede brugere, hvis virksomheden selv har skrevet dette ind i de markerede felter. Alle øvrige oplysninger Kunden har opgivet under oprettelse af virksomhedsprofilen, kan ikke ses af andre end administrationen hos SmartEvaluering.
3 | Databehandlingen
3.1 SmartEvaluering behandler de registrerede data i overensstemmelse med de gældende regler i ”lov om behandling af personoplysninger”. SmartEvaluering har påtager sig intet ansvar for 3. persons behandling af persondata, som SmartEvaluering henviser og/eller linker til.
3.2 SmartEvaluering indsamler oplysninger om kundes virksomhedsnavn, adresse, CVR-nr., telefonnr. og mailadresse.
3.3 SmartEvaluering videregiver ikke Kundens virksomhedsoplysninger til tredjemand, medmindre:
- A) Kunden forinden har givet udtrykkeligt samtykke hertil.
- B) Dette er påkrævet i henhold til gældende lov- eller myndighedskrav.
3.4 SmartEvaluering vil behandle de af kunden indsamlede data, i form af evalueringer, til statistiske formål. Disse data er anonyme.
3.5 Der vil blive taget backup af alle evalueringer via vores host, Hetzner, i Tyskland 1 gang om dagen. Desuden vil SmartEvaluering være beskyttet af HTTPS/SSL.
3.6 SmartEvaluering vil behandle anonyme oplysninger og firmaoplysninger, men man kan i nogle tilfælde gætte sig til hvem, som har udfyldt en given evaluering, da virksomheden kan spørge om en specifik kombination af demografiske spørgsmål. Dette er kræver dog dyb indsigt i kundens virksomhed og derfor vil disse oplysninger stadig blive behandlet som anonyme.
3.7 Firmaoplysinger vil udelukkende bruges til regnskabsmæssige formål og lagres på SmartEvaluerings server.
4 | Sletning & Indsigelser
4.1 Kunden har ret til at få indsigt i de oplysninger SmartEvaluering behandler om Kunden. Denne ret indbefatter dog ikke interne notater og regnskabsoplysninger. Indsigten kan opnås ved login på www.SmartEvaluering.dk eller ved skriftlig henvendelse til SmartEvaluering.
4.2 Såfremt Kunden opdager, at de oplysninger som er indtastet i forbindelse med oprettelse af brugerprofil er fejlagtige, påhviler det Kunden ved login på SmartEvaluering.dk selv foretage de nødvendige rettelser.
4.3 Ønsker Kunden at opsige sit medlemskab hos SmartEvaluering skal det ske i overensstemmelse med punkt 6.
4.4 Hvis Kunden ikke at forlænger aftalen ved genforhandling, gøres profilen inaktiv og betalte fordele ved medlemskab bortfalder herefter.
4.5 Som nævnt i både 4.3 og 4.4, vil i begge tilfælde ske deaktivering af Kundens profil, dog lageres stamoplysningerne på Kunden i op til 5 år af regnskabsmæssige hensyn. Oplysningerne er ikke tilgængelige for andre end Kunden og SmartEvaluering.
4.6 Ved sletning vil kunden ikke længere kunne gennemføre evalueringer eller arbejdspladsvurderinger via platformen, men man vil stadig kunne tilgå resultaterne af tidligere evaluering, samtidig med, at landingssiden stadig vil linke til resultaterne af den seneste evaluering.
5 | Betaling & Fakturering
5.1 SmartEvaluering fremsender et virksomheds ID, dette virksomheds ID benytter SmartEvaluering til fakturering samt interne statistikker og andre interne formål.
5.2 Med mindre andet er skriftligt aftalt, er ydelserne fra SmartEvaluering baseret på enten månedlig- eller årligbetaling. De oplyste priser er ex. Moms.
5.3 Prisen på Smartevaluerings produkter sker enten efter de anførte priser på prissiden eller efter fremsendelse af skriftligt oplæg.
5.4 Kunden vil modtage alle faktura elektroniske, fremsendt af SmartEvaluering. Korrekte udstedte faktura til Kunden, forfalder til betaling 14 kalenderdage fra udstedelsesdagen. Kunden bestemmer selv, om der faktureres årligt eller månedligt.
Alle faktura fra SmartEvaluering udstedes med 14 dages betalingsfrist og foretrækkes betalt til følgende konto:
Reg.nr.: 7604
Kontonr.: 0001726811
Vestjysk Bank
5.5 De anførte priser er eksklusive moms og er i danske korner. Alle betalinger skal foretages i danske kroner.
5.6 Overskrides betalingsfristen, pålægges der jf. renteloven morarenter fra forfaldsdagen svarende til diskontoen + 5 %. Udover morarenter vil hver rykker blive pålagt rykkergebyr på 100,00 DKK. Betalingsfristen for 1. rykker er netto 7 dage. Foreligger betalingen ikke rettidigt for 1. rykker, sendes suspenderingsmail og virksomhedsprofilen vil blive lukket. Efter 2. rykker overdrages sagen til retslig inkasso. Kunden betaler alle udgifter i forbindelse med en evt. retsforfølgelse hos inkasso.
5.7 For suspendering og efterfølgende genåbning af en tjeneste pålægges et administrationsgebyr på 200,00 kroner ex. moms.
5.8 Lukning af abonnementet fritager ikke Kunden for at betale forfalden gæld. Genåbning kan kun finde sted ved betaling af faktura inkl. gebyrer og renter.
5.9 SmartEvaluering er berettiget til, at ændre sine priser mod forudgående skriftligt varsel på 120 dage. Ændringerne får virkning for den næstkommende betalingsperiode, efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne.
6 | Opsigelse
6.1 Opsigelse af aftale kan ske fra såvel SmartEvaluering, som Kunden, med en måneds varsel, til ophør med aftalens udgang. For abonnementsaftaler gælder en bindingsperiode på 12 måneder, medmindre andet er skriftligt aftalt.
6.2 Opsigelse af virksomhedsaftalen skal ske skriftligt med underskrift fra Kundens ansvarlige ledelse eller fuldmægtige, enten per e-mail eller per brev.
6.3 Det er en forudsætning for opsigelse fra Kunden side, at betaling af enhver forfalden faktura har fundet sted. Der betales fuld abonnementsydelse i opsigelsesperioden.
6.4 Kunden kan fortryde købet af SmartEvaluering i op til 14 dage efter de har gennemført den første evaluering med platformen.
7 | Anvendelse
7.1 Efter oprettelse af virksomhedsprofil på websitet, kan Kunden gøre brug af platformen. Dog accepteres følgende ikke:
- Usand eller vildledende information.
- Indsamle eller benytte oplysninger om andre virksomheder og/eller brugere på SmartEvaluering platformene er strengt forbudt. (se også kapitel 3)
8 | Levering
8.1 Ved aftalens indgåelse angiver SmartEvaluering, i samråd med Kunden, et givet leveringstidspunkt.
8.2 Kan SmartEvaluering ikke levere på det aftalte leveringstidspunkt, informerer SmartEvaluering Kunden herom.
8.3 Virksomheden har ikke krav på erstatning i forbindelse med forsinkelse. Abonnementsperioden forlænges dog med tilsvarende antal dage.
10 | Reklamation
10.1 Hvis Kunden vil påberåbe sig en mangel ift den leverede service fra SmartEvaluering, skal Kunden give SmartEvaluering meddelelse herom inden for rimelig tid efter Kunden har opdaget manglen. Meddelelse om en mangel givet inden to måneder, efter Kunden opdagede manglen er altid rettidig.
11 | Mangler
11.1 SmartEvaluering forbeholder sig ret til at afhjælpe eventuelle fejl og mangler på websitet, applikationen eller øvrige leverede ydelser.
11.3 Såfremt SmartEvaluering afhjælper fejl eller omleverer en mangelfuld vare eller ydelse, er Kunden ikke berettiget til at ophæve aftalen eller kræve erstatning som følge heraf.
11.4 SmartEvaluering kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelse af leveringen.
11.5 SmartEvaluering er ikke ansvarlig for krav, som tredjemand måtte have mod Kunden, men vil til enhver tid henvise til ansvarlige ophavsmænd, hvis disse kan målsøges og gøres ansvarlige.
12 | Ansvar
12.1 Ved denne accept indvilliger Kunden i ikke at holde SmartEvaluering ansvarlig for information, som oprettes på SmartEvaluerings platform. Da oplysningerne på siden er oprettet af brugerne, kan SmartEvaluering ikke sikre at alle oplysninger er retvisende.
12.2 Kunden er som bruger ansvarlig for at de oplysninger, der opgives, er eksakte og opdaterede, samt at beskytte adgangskoden til profilen, således at den ikke kan misbruges af tredjemand. Oplysninger og information afgivet til SmartEvaluering, lagres på servere placeret i Tyskland, og Kunden giver med dette SmartEvaluering retten til at indsamle, overføre og lagre disse oplysninger.
12.3 SmartEvaluering kan ikke holdes ansvarlig for Kundens eller tredjemands tab, medmindre at SmartEvaluering, har handlet i strid med almindelig hæderlighed, SmartEvaluering har opgivet vildledende oplysninger eller at SmartEvaluering har forsømt at oplyse om en mangel.
12.4 SmartEvaluering er ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt. SmartEvaluering kan til enhver tid ekskludere en Kunde, ved mistanke om falske oplysninger og/eller uetisk brug af SmartEvaluerings services. Ved ekskludering vil alle gennemførte evalueringer stadig kunne findes på Kundens landingsside.
12.5 Vil man miste data grundet fejl ved hosten, som i dette tilfælde er Hetzner, vil deres vilkår være gældende.
12.6 SmartEvaluering kan ikke gøres ansvarlige for tab af data, som sker som følge af uansvarlighed fra kundens side. Dette omfatter blandt andet svagt kodeord, virus infektion eller hacking af kundens computer.
13 | Øvrige
13.1 SmartEvaluering bestræber sig på at websitet og dens ydelser til enhver tid er tilgængelig, men har dog intet ansvar overfor Kunden eller brugerne, for eventuelle driftsnedbrud eller driftsforstyrrelser.
13.2 SmartEvaluering er ikke ansvarlig for tryk- og skrivefejl eller andre fejlagtige oplysninger på websitet.
13.3 SmartEvaluering forbeholder sig retten til at blokere eller slette virksomhedsprofil, hvis Kunden anvender den i strid mod disse vilkår, eller SmartEvaluering af andre grunde anser dette for nødvendigt.
13.4 For eventuelle tvister mellem SmartEvaluering og Kunden, finder dansk ret anvendelse, og værneting for indgåede aftaler er Byretten i Herning.
13.5 SmartEvaluering må bruge kundens navn og logo i markedsføringsmæssig øjemed.
14 | Forbehold & Ændringer
14.1 Standardbetingelserne kan til enhver tid ændres af SmartEvaluering.
14.2 Kunden vil i givet fald blive orienteret herom, og bedt om at acceptere sådanne ændringer ved næste login på websitet.
15 | Afslutning
15.1 Ovenstående vilkår tegner aftalen mellem SmartEvaluering og Kunden. Den erstatter alle tidligere aftaler og er gældende fra og med 01/06-2017
15.2 Selvom SmartEvaluering ikke håndhæver nogen særlig bekendtgørelse, betyder det ikke at de ikke vil benytte deres ret til at gøre det på et senere tidspunkt. Findes en eller flere af disse betingelser ugyldige, vil de resterende stadig være gældende.
15.3 Klager skal indsendes skriftligt til SmartEvaluering:
SmartEvaluering
Birk Centerpark 40, 2. sal.
7400 Herning, Danmark
Eller til
stefan@smartevaluering.dk
15.4 Klagesvaret vil Kunden efterfølgende modtage per e- mail.