Generelt om tilfredshed

En årlig trivselsmåling er ikke nok: Fang stresssignaler før de koster dig sygefravær og opsigelser

En årlig trivselsmåling er ikke nok: Fang stresssignaler før de koster dig sygefravær og opsigelser

Det korte svar

En årlig trivselsmåling giver dig kun et øjebliksbillede af dine medarbejderes trivsel – og det billede er hurtigt forældet. Hvis du vil fange stresssignaler, inden de bliver til sygemeldinger og opsigelser, skal du måle oftere. Med korte, løbende trivselsmålinger får du indsigt i tide og kan handle proaktivt.

Forestil dig, at du kun gennemgik virksomhedens regnskab én gang om året. Det ville være decideret uansvarligt (og vel nærmest imod de nye bogføringsregler).

Alligevel er det virkeligheden i mange virksomheder, når det kommer til medarbejdertrivsel. Den årlige måling ligger typisk i januar, og så går der et helt år, før man tjekker ind igen. Men mistrivsel og stress holder sig ikke til én måned om året. Så hvorfor måler du kun én gang?

Du vil det bedste, men du har intet at handle ud fra

Du har styr på budget, bundlinje og månedlige nøgletal. Du tager ansvar og vil dine medarbejdere det bedste. Men med én årlig trivselsmåling mister du muligheden for at handle, når det virkelig gælder. Mange ledere bliver først opmærksomme på problemer, når en medarbejder er på vej ud af døren eller på vej ned med stress.

Ved at lave korte, løbende pulse surveys skaber du en tryg kanal, hvor medarbejderne anonymt kan sige til i tide. I denne artikel har jeg lavet en årlig overordnet måleplan til medarbejderundersøgelser.

Konsekvenserne af for sjældne målinger

Når vi ikke fanger stresssignaler i tide, risikerer vi:

  • Længere sygemeldinger
  • Opsigelser fra dygtige medarbejdere
  • Lavere engagement og produktivitet
  • Et dårligt ry som arbejdsplads

Omvendt viser erfaringen, at hyppige trivselsmålinger kan:

  • Forebygge stress og mistrivsel blandt medarbejderne
  • Understøtte ledelsens beslutninger med data
  • Styrke relationen mellem leder og medarbejder
  • Skabe ægte dialog og forbedringsmuligheder

Start i det små – og kom langt

Du ved den der historie med skildpadden, der vinder løbet over haren: Du behøver ikke revolutionere hele organisationen fra dag 1. Lidt af gangen i den rigtige retning.

Med SmartEvaluerings platform kan du hurtigt sætte simple målinger op – fx en gang om måneden eller efter behov. Det handler ikke om mængden af spørgsmål, men om kvaliteten af feedbacken og din evne til at handle på den.
Det er ikke et kontrolredskab. Det er en samtalestarter. En tryg ventil. Og en investering i dine medarbejdere.

Vil du godt fra start med din næste undersøgelse?

Hvad med 200 spørgsmål til kundetilfredshed, medarbejdertrivsel, evaluering af undervisning, opfølgning på arrangementer og meget mere.

.